hvem er vi?

Anna & lars

Hvem er "The Norrmans" egentlig tænker i måske, så lad os præsentere os for jer!

Vi hedder Anna og Lars Norrman, og vi er gift med hinanden (det er ret godt, synes vi). Anna er multikunstner (ja, det er Lars, der har skrevet det). Udover helt og aldeles at elske indretning  og at styre indretningsprojekter har hun et sjældent øje for, hvad der passer ind, og hvordan man binder et hjem sammen. At arbejde med billeder, rejse, totalrenovere vores eget og andres hjem, kaste sig ud i kæmpe  projekter eller sidde på hesteryg i fuld galop gennem skoven er også ting, der gør hende glad. Anna har arbejdet med salg og service hele sit liv og nyder, når andre har det godt. Hun ser alt i farver og i hendes verden kan man ikke dekorere uden at bruge farve.

         Lars er en selvudnævnt kok, rejsenørd (Anna er mere end glad for at være med, eller - det er et must at have hende med, ok vi kalder hende også rejse-nørd så) og hamburger-aficionado (ja, han har også skrevet dette). Han elsker at være vært for middage og kan ikke forestille sig et liv uden rødvin, som er en af hans store passioner. Lars har også en stor passion for boligindretning og skønhed og følger især praktisk op på Annas ideer og tanker og yder uvurderlige bidrag. Lars har en sjælden evne til at tage sig af gæsterne på den bedste måde, og han er faktisk en tidligere og meget rutineret bartender, hvilket er tydeligt, når han ryster shakeren (yup, det er Anna, der skrev dette).

Sammen er vi et team! 

         Vi har boet i Oslo og København, og i efteråret 2017 solgte vi vores daværende bolig på Strandvejen nord for København og flyttede til landet, hvor vi efter seks måneders renovering (vi har gjort alt selv undtagen elektricitet og vvs) åbnede dørene til vores Boutique B&B. Vi er bedst til at skabe og bygge og derfor drives The Norrmans Boutique B&B i dag af andre mennesker, men vi er der bag kulisserne. Vi har dog  ikke behov for at være i front hele tiden, men vi er stadig en stor del af det. Når vi ikke er på gården, er vi i fuld gang med et af vores andre projekter.

          Hvad driver os? Vi elsker at skabe, at bygge, at turde og at møde mennesker, der ændrer den måde, vi ser på verden på. Vi bliver simpelthen så lykkelige af at gøre dette og så længe vi gør det, vil vi fortsætte. Den dag det ikke er sjovt, ja så laver vi noget helt andet.


Masser af kærlighed fra os